Hvor skal stierne omkring den nye vej placeres?

Nye veje skaber nye behov for stisystemer. Omvendt bliver eksisterende stier i nogle tilfælde overflødige. Den udvikling sætter Bering-Beder vejen også i gang.

Kendskabet til stierne, og hvor de bør placeres, er selvfølgelig størst lokalt. Derfor mødes vi i august 2018 med de fire berørte fællesråd for at vurdere, hvordan vi bedst får omkringliggende stisystemer til at fungere sammen med den nye vej.

Kontakt dit fællesråd

Hvis du har forslag til stiernes placering, opfordrer vi til at kontakte dit lokale fællesråd. De sørger for, at alle ønsker bliver taget med i den videre planlægning:

Derfor venter vi til august

Vi er netop nu i gang med projekteringen af det samlede anlægsprojekt. Det inkluderer bl.a. fastlæggelse af vejens endelige placering på detaljeniveau. Stisystemerne er afhængige af dette arbejde, og derfor inddrager vi først fællesrådene, når projekteringen er færdig.

Til august har vi desuden overblik over eventuelle overskydende arealer, som vi kan bruge til nye skove, søer og andre naturoplevelser. Her får du naturligvis også mulighed for at komme med forslag. Nærmere info om dette følger.