Plan for motorvejstilslutning

Vejdirektoratet har offentliggjort en VVM-redegørelse for udbygning af E45 fra Aarhus S – Aarhus N. Heri indgår også planerne for motorvejstilslutningen ved <1> Hasselager V og <50> Hørning.

Planerne indeholder blandt andet, at broen ved <1> Hasselager V udvides fra 2 til 6 spor, så der er plads til en 2 sporet vej i begge retninger samt et venstresvingsspor og høresvingsspor i hvert rampekryds. Der bliver dermed tale om en relativ stor ombygning, hvor trafikafviklingen tilføres et samlet signalanlæg, der også omfatter Svanlevvej.

Læs mere om planerne på Vejdirektoratets hjemmeside. 

En god motorvejstilslutning er helt essentiel for Bering-Beder vejens succes. Derfor er vi også glade for planerne, som Vejdirektoratet præsenterer. I fællesskab har Aarhus Kommune og Vejdirektoratet fremtidssikret tilslutningerne.
Carsten Thomsen, projektleder i Teknik og Miljø.

Der er endnu ikke bevilliget penge til projektet, som skal ske via Finansloven. Derfor ved Vejdirektoratet ikke, hvornår tilslutningerne anlægges.

Både Aarhus Kommune og Vejdirektoratet ved, at der er et stort behov for motorvejstilslutningen. Derfor er vi i tæt dialog med både Vejdirektoratet og trafikministeren, hvor vi arbejder på, at tilslutningen er klar til Bering-Beder vejens indvielse i slutningen af 2022.

Billede: Skitse fra Vejdirektoratet