Tidsplanen er på plads

Tidsplanen er blevet forsinket af Corona-situationen, der har besværliggjort arbejdet.  

Vi har ventet med at offentliggøre tidsplanen til, vi havde hele tidsplanen på plads for at begrænse antallet af revideringer. Vi kan ikke undgå, at der løbende vil komme tilpasninger og uforudsete forhold, der kræver ændringer i tidsplanen. Derfor forventer vi at opdatere tidsplanen to gange årligt.
Carsten Thomsen, projektleder i Teknik og Miljø

I vores 4D-model får du et detaljeret overblik over, hvornår og hvor vi anlægger hvad. Gå på opdagelse i vores 4D-model af tidsplanen (fungerer i en opdateret browser eller Google Chrome).

Hvis du hellere vil læse tidsplanen, kan du også finde en overordnet tidsplan på hjemmesiden. Læs tidsplanen her  

Er du landmand? 

Vi opfordrer særligt landmænd til at kigge tidsplanen nøje igennem for at undgå, at der plantes afgrøder, der senere skal fjernes, inden de kan høstes. I tidsplanen er det muligt at forudse, hvor der er risiko for tab af afgrøde. I det tilfælde bør du kontakte os, så vi i fællesskab kan afklare, hvilke arealer der inddrages i projektet.