Ny cykelsti fra Malling til Beder

I Aarhus Kommune vælger mange allerede cyklen, når de skal transportere sig, men byrådet har en ambition om, at endnu flere skal op på cyklen. Det kræver et godt og sammenhængende stisystem – heriblandt også gode forbindelser fra oplandsbyerne til Aarhus. En af de forbindelser skal gå fra Malling til Aarhus, og med cykelstien fra Malling til Beder tager vi første step på strækningen til Aarhus.

Udover stien i fremtiden skal gå hele vejen til Aarhus, kan cyklisterne også se frem til en sti, der er forbundet med lokalområdet. Stien får knudepunkt ved Egelund, så vi på sigt kan koble den på Mårslet stien og den eksisterende rekreative rute mellem Beder og Malling.
Carsten Thomsen, projektleder, Teknik og Miljø

Den nye cykelsti bliver en 3 meter dobbeltrettet sti, som løber langs Beder Landevej. Lokalt kan der komme indsnævringer i stiens bredde for at komme forbi huse m.m. Stien vil have belysning de steder, der kræver god oversigt. Det vil f.eks. være ved indkørslen til Egelund.

De sidste aftaler mangler

Aftalerne med lodsejerne er endnu ikke faldet på plads, og derfor er det for tidligt at sige præcist, hvornår vi anlægger stien. Lige nu forventer vi at kunne gå i jorden i slutningen af 2021 eller i løbet af 2022.

Cykelstien er en del af vejprojektet, da Bering-Beder vejen ender ved Beder Landevej. På den måde er stien også tænkt sammen med Bering-Beder vejens store stisystem.

Du kan se et samlet kort over stierne i forbindelse med Bering-Beder vejen her.